1999 – Dragedøtre

De helt store har nu forladt Limenas, men til gengæld vælter det stadig ind med de yngste, der lader til at blive hængende. Med Dragedøtre virker det som om Limenas har fundet sine faste folk: André og Mette skriver og instruere, Ask og Ulrik teknikker, Morten komponerer, Pia, Sanne og Lise syr. Anne hænger fast som sminkør, mens moderrollen bliver overtaget af de største medlemmer. Og endelig en scenograf – Nicolaj, der også har lyst til at blive hængende.

Halvt drage, halvt menneske, to søskende der kæmper hver sin kamp for at finde sig selv! Draca vil have drageslægten tilbage, men Druna er i tvivl om hvilken side hun skal vælge, men da hun får kræfter fra et smykke, hængende om en menneskedrengs hals, opdager hun, at hun drages mod de menneskelige kræfter. Men hvem er drengen og hvor stammer smykket fra?

Manuskript og Instruktion: André Andersen og Mette Fogh Hedegaard
Musik: Morten Woods
Kostumer: Sanne Mikkelsen. Lise Hviid og Pia Kølle
Scenografi: Nicolaj Trap
Lys: Ulrik Gad
Lyd: Ask Greiffenberg
Sminke: Anne Sylvest