Farvel og tak til Limenas huskomponister

Efter 11 år, har Emil Balle & Mikkel Mikkelsen valgt at videregive Limenas-stafetten, og takke af som komponister og band. Det har på ingen måde være nogen nem beslutning – men drengene har efter lang tids overvejelser, måtte erkende, at tiden desværre ikke længere er til Limenas.

Emil og Mikkel har i alle de år vi har kendt dem, været en kæmpe del af Limenas’ bankende musikhjerte. Først som fantastisk band, og de seneste 7 år, som de bedste og dygtigste komponister man overhovedet kan ønske sig.

Emil og Mikkel har alle dage været en kæmpe gave for Limenas. De er ekstremt dygtige til deres håndværk, og derudover er de nogle vidunderlige drenge med hjertet placeret på rette sted.

Vi er naturligvis rigtig ærgerlige over at skulle undvære de skønne gutter – særligt fordi vi, og alle ungerne, kommer til at savne deres fede personligheder, og fantastiske musikunivers – men vi respekterer fuldt ud deres beslutning, og glæder os til at de skal nyde Limenas fra publikumsrækkerne som superfans.

Nu går Limenas en ny musiktid i møde, men Balle/Mikkelsen forsvinder dog ikke helt – vi har nemlig fået lov til at beholde vores elskede ‘Limenas-sang’, som var det allerførste stykke musik der blev skrevet under dem.

Kære Emil og Mikkel,
Tak for alt – Limenas Består!

Etiket: